4 Kosttilskud Der Kunne Gøre En Forskel For en Floorball Spiller

Mange af dem som går regelmæssigt i træningscenter, dyrker styrketræning eller vægtløftning har styr på deres kosttilskud. Til gengæld ved de færreste floorball spillere hvilke kosttilskud som faktisk kunne øge deres præstation på indendørsbanen.

Proteinpulver

Den gennemsnitlige mand i Danmark indtager omkring ét gram protein pr. kilo kropsvægt. Til gengæld indikerer forskning, at hvis man ønsker at blive en mere udholdende atlet, så skal man helt ligge et sted mellem 1,2 og 1,5 gram protein pr. kilo kropsvægt.

Derudover kan muskelmasse potentielt være en fordel i floorball da det på mange måder er en kontaktsport. Hvis man i øvrigt laver styrketræning ved siden af sin floorball træning på banen, så bør man nok nærmere sigte efter 1,8 gram protein pr. kilo kropvægt om dagen.

Med mindre man, fordi man er floorball spiller, indtager væsentlig mere protein fra sin kost end den gennemsnitlig mand, kunne proteinpulver altså sagtens være et fordelagtigt tilskud at supplere med.

Beta-alanine

Det er en aminosyre med præstationsfremmende effekter. Det har flere gange vist sig at forøge muskeludholdenhed. Det gælder specielt hårdt muskelarbejde som varer mellem et og fire minutter.

Der er ikke lavet studier som undersøger effekten under floorball, men hvis vi i stedet vender øjnene mod løb, cykling eller roning, så har vi potentielt nogle sammenlignelige discipliner som kunne være overførbare til floorball.

Der er lavet tre studier på roning, som viser at dygtige roere typisk kan skære en to til tre sekunder af den tid det tager dem at ro 2000 meter på tid.

Derudover har man ved cykling set, at beta-alanine har fremmende effekter ved 4 x 30 sekunder sprints, hvorfor det virker plausibelt, at man i pressede situationer i en floorballkamp vil kunne forsinke muskeltrætheden i musklerne en smule og dermed præstere bedre på banen.

Slutteligt laver de fleste elite floorballspillere styrketræning ved siden af. Derfor er det sidste argument for beta-alanine, at det naturligvis vil forøge deres evne til at blive stærkere, hvilket bør gøre en forskel på banen på sigt.

Du kan læse mere om beta-alanine og effekterne af dem lige her.

Koffein

Koffein er en stimulans som påvirker vores ’kæmp eller flygt’ refleks, øger dopaminen i vores nervesystem og adrenalinen i omløb i vores blod.

Det mindsker følelsen af udmattelse og giver dermed en følelse af energi som med sikkerhed kan have opkvikkende effekt – også under en floorball kamp.

Slutteligt bør det dog nævnes, at man ved indtag af koffein opbygger en tolerance, hvorfor koffein, hvis indtaget ofte, vil kræve en større og større dosering for at give samme effekt. Derfor kunne man være strategisk omkring sit indtag af koffein til omkring vigtige træning og i særdeleshed kampe.

Kreatin

Der er mange forskellige typer kreatin, men hvis vi i denne omgang forholder os til kreatin monohydrat, som er en af de mest kendte, ældste og bedste, så er dokumentationen fabelagtig.

Det er helt sikkert, at kreatin har en positiv effekt på styrke og muskelmasse hvis man kombinerer det med styrketræning. Som tidligere nævnt, så laver elite floorballspillere styrketræning ved siden af deres almindelige træning for at blive hurtigere, stærkere og mere agile. I den forbindelse vil det være fuldstændig oplagt at supplere med kreatin for at optimere effekten af styrketræningen.

Opsamling

Der er således minimum fire kosttilskud som kan forbedre en floorballspillers præstation på banen – specielt i forhold til det fysiske aspekt. Proteinpulver vil hjælpe til forøget udholdenhed og eventuelt muskelmasse. Beta-alanine kan måske øge muskeludholdenheden under hårde kampe eller gentagne længere sprints rundt på banen. Koffein vil stimulere energi og mindske følelsen af træt. Slutteligt vil kreatin forøge effekten af den styrketræning disse atleter laver ved siden af deres almindelige floorball træning.

Leave a Comment