perfekte barselsgave

Find den perfekte barselsgave

Det er almindelig kutyme, at man giver en barselsgave, når en af ens nære har født. Det kan dog godt være lidt vanskeligt lige at udpege den perfekte gave. Man ved jo ofte ikke, hvad andre giver, og man ved ofte heller ikke, hvad der er af specifikke ønsker fra den nybagte mor. Der er dog flere ting, du kan vælge, hvor du næsten kommer sikkert i mål med barselsgaven. 

Mange tænker, at en barselsgave er lig med en bamse til baby eller en kurv med godter og bleer. Dette kan dog godt blive lidt trivielt, og så er der typisk mange, der køber en bamse til baby. Inde på Shopsites kan du finde en masse gode bud på barselsgaver. Du kan her se nogle lidt anderledes bud på gode barselsgaver: 

  • Køb noget praktisk til baby 
  • Køb noget mindeværdigt til baby
  • Køb forkælelse til den nybagte mor
  • Køb forkælelse til forældreparret

Den praktiske barselsgave til baby 

Af praktiske ting til baby, findes der meget bayudstyr, som man bare ikke kan have for meget af. Det gælder selvfølgelig ikke for de store ting såsom barnevognen, men de mindre ting. Det kunne være stofbleer, som den lille ny er storforbruger af. Dem kan man købe med de sødeste motiver og farver. Så kan man eventuelt supplere med et par bodystockings. Disse kan man bestemt heller ikke få for mange af. Find mere inspiration her.

Vil du være lidt på forkant, så køb noget af babytøjet i et par størrelser større – eksempelvis 68 og 74. Typisk får baby nemlig en masse i str. 56 lige efter fødslen, og så er det rart for forældrene, at der er lidt i blandede størrelser i stedet. Diverse sanselegetøj og aktivitetslegetøj kan også fint bruges. Ligesom sutter med navn på er et kæmpe hit og yderst praktisk, hvis man er sammen med andre babyer.  

Den mindeværdige barselsgave til baby 

Du kan også vælge at købe noget mindeværdigt til baby. Det kan være en lille halskæde, et armbånd eller en figur af sølv, som kan stå og pynte på værelset. Så kan der indgraveres barnets navn og fødselsdato. Det synes mange er sjovt at have, når de bliver ældre. 

Giv den nybagte mor noget velfortjent forkælelse i barselsgave 

Man kan også vælge at købe noget forkælelse til den nybagte mor. En fødsel er noget af det hårdeste, man kan udsætte kroppen for, og så er der ikke tid til at restituere bagefter. Her er der nemlig et lille nyt menneske, som kræver opmærksomhed 24 timer i døgnet. Et gavekort til en omgang massage eller lignede vil derfor sikkert falde i rigtig god jord hos mor.  

Giv mor og far en oplevelse i barselsgave 

Et andet bud kunne være en oplevelse til forældrene. For eksempel en tur ud og spise eller en tur i biografen. Et lille frikort til at tage et par babyfri timer, hvor de kan nyde hinanden. Man kan også sagtens kombinere en gave til forældrene og en gave til den lille ny baby. Så er alle fronter i hvert fald dækket godt ind.  

Leave a Comment